Join us on a literary world trip!
Add this book to bookshelf
Grey
Write a new comment Default profile 50px
Grey
Subscribe to read the full book or read the first pages for free!
All characters reduced
Uden for pensum - cover

Uden for pensum

Freida McFadden

Translator Sofie Sommer Lang

Publisher: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Summary

Lektion #1: Stol ikke på nogen
Eve har et godt liv. Hver dag står hun op, får et kys af sin mand Nate og tager afsted for at undervise i matematik på det lokale gymnasium. Alt er, som det burde være. Bortset fra ...
Sidste år blev Caseham Gymnasium rystet af en skandale, der involverede en affære mellem en lærer og eleven Addie. Men Eve ved, at der ligger langt mere bag de grimme rygter, end man umiddelbart skulle tro.
Addie er ikke til at stole på. Hun lyver. Hun sårer folk. Hun ødelægger deres liv. Det er i hvert fald, hvad alle siger.
Men ingen kender den rigtige Addie. Ingen kender til de hemmeligheder, der kunne ødelægge alt for hende. Og Addie vil gøre alt for at sikre, at de forbliver hemmelige.
---
"Fremragende ... Uden for pensum fænger." - Publishers Weekly
"Denne dunkle sidevender fra McFadden er fortalt fra skiftevis Eves og Addies synsvinkel og har et uventet, genialt udført plottwist til sidst. Den er et must for læsere, der elsker psykologiske thrillere." - Library Journal
"McFadden fylder på med hemmeligheder og løgne og deler langsomt ud af sandheden indtil den eksplosive afslutning, og når støvet så har lagt sig, smider hun endnu en bombe, der ændrer alt. Giv den til Lisa Jewell- og Joy Fielding-fans." - Booklist
"Uden for pensum er en ildevarslende psykologisk thriller med dygtigt udførte plottwists og uventede drejninger, der holder læserne og romankaraktererne i vildrede fra start til slut. Forfatteren Freida McFadden har finpudset sit håndværk til noget nær perfektion, især når det gælder chokerende afsløringer på de allersidste sider, som ingen forudser. På det punkt er Uden for pensum creme de la creme af psykologiske spændingsromaner – et bedragets mesterværk fuld af upålidelige karakterer og skandaløse, vanvittige plottwists." - Mystery and Suspense Magazine
"Der er hemmeligheder overalt i denne sprudlende fortælling, der bevæger sig frem som et japansk lyntog og byder på masser af overraskelser undervejs." - First Clue
Available since: 09/24/2025.
Print length: 400 pages.

Other books that might interest you

  • Løgneren - cover

    Løgneren

    Nora Roberts

    • 0
    • 0
    • 0
    Shelby Foxworth er i chok. Hun har mistet sin mand i en drukneulykke, og nu går sandheden langsomt op for hende. Richard Foxworth var ikke den mand, han gav sig ud for. Han var en kold og kynisk svindler, der bedrog Shelby med andre kvinder og efterlod hende i et økonomisk kaos. I Richards hemmelige bankboks finder hun flere dystre hemmeligheder, og Shelby beslutter sig for at forlade Philadelphias eksklusive forstad og rejse med sin lille datter hjem til familien i Tennessee. 
    I trygge og velkendte rammer kommer Shelby til hægterne, og hun møder tilmed en ny mand. Men Richards hemmeligheder spreder stadig ringe i vandet. Og ingen kan vide sig sikre … 
    ? 
    Nora Roberts er en af verdens bedst sælgende forfattere. Hun kan kombinere nervepirrende spænding og romantik til en underholdende cocktail, som millioner af mennesker verden over elsker at læse.
    Show book
  • Fra billede til billede - cover

    Fra billede til billede

    Robert Goddard

    • 0
    • 0
    • 0
    Lykken har ikke ligefrem tilsmilet Harry. Hans firma gik konkurs, og derefter blev han afskediget fra sit arbejde - beskyldt for underslæb. Nu lever han en beskeden og isoleret tilværelse på Rhodos som vicevært for sin velynder, den succesrige og charmerende politiker Dysart.Da den unge kvinde Heather Mallender kommer til øen, bevæger Harry sig for første gang ud af sin isolation. Harry og hun bliver venner, men en dag under en fælles udflugt forsvinder hun sporløst. Harry mistænkes for at være skyld i hendes forsvinden, og han bliver nødt til at tage sagen i egen hånd. Hans eneste spor er en serie billeder Heather tog, umiddelbart før hun forsvandt. Med dem i hånden begiver han sig afsted i hendes fodspor - fra billede til billede.
    Show book
  • Hånden - cover

    Hånden

    Henning Mankell

    • 0
    • 0
    • 0
    En efterårsdag i 2002 får Kurt Wallander endelig mulighed for at realisere en gammel drøm om at flytte fra Ystad ud på landet. Men drømmen forvandles snart til et mareridt. I husets have, ude ved solbærbuskene, snubler Wallander en dag over en hånd, der stikker op af jorden, og finder først et nedgravet lig, så yderligere et. Det viser sig, at de har ligget et halvt århundrede i jorden. Men hvem var de, og hvorfor har ingen meldt dem savnet?Wallander og hans kolleger må grave i fortiden for at finde svarene. Sporene fører til en tragedie, hvor det er svært at vide, hvem der var offer, og hvem der var gerningsmand.Hånden indeholder ekstramateriale i form af Mankells egne betragtninger om Wallander samt et lille opslagsværk om Wallander og romanseriens verden. Lydbogen er indlæst af Karsten Pharao.
    Show book
  • Dø Iblis!! - Øje for øje - cover

    Dø Iblis!! - Øje for øje

    I. N. Sider

    • 0
    • 0
    • 0
    Om denne bog 
    Forvirringsspil og verdensomspændende terror. Hvem begår angiveligt islamistiske angreb? Hvem jager og skræmmer europæiske jøder? Hvem står – i nogle tilfælde – bag såkaldte nynazister..?? 
    Tingene er ikke altid, som de ser ud til at være, og bliver stadig mere indviklede. Hvem er mon profitørerne af de moderne globale krige – og hvem anstifter dem i virkeligheden..? Hvordan har efterretningstjenesterne en finger med i spillet..?? 
    På alle disse spørgsmål forsøger nærværende roman at finde svar; selvom de – i første omgang – måske kan virke bizarre og usandsynlige, får læseren alligevel mere og mere indtrykket af at kunne begribe det hidtil uforståede, omend i starten kun vagt, så dog endelig lidt bedre og at ane det sande omfang af købt politik og styrede politikere. 
    Denne bog har ikke til hensigt at nære fordomme – hvad enten de kommer fra den ene eller den anden retning – men derimod at anspore læseren til eftertanke og vise, at tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. 
    Indlæser: Jeppe Amundsen (KI.)
    Show book
  • Wienerbroderskabet - cover

    Wienerbroderskabet

    Ingar Johnsrud

    • 0
    • 0
    • 0
    Ingar Johnsruds debut Wienerbroderskabet handler om politiefterforskeren Fredrik Beier, der bliver kontaktet af en højtprofileret politiker, som melder sin voksne datter og sit barnebarn savnet. Datteren tilhører en kristen sekt, som kalder sig "Guds lys". Da politiet møder op på sektens gård Solro, finder de fem lig, men intet spor af den forsvundne datter og barnebarnet. 
    Sådan starter Wienerbroderskabet, en tætvævet og actionpræget thriller om racehygiejne, dommedagskult og politisk magt. 
    Wienerbroderskabet er første bog i en trilogi med politimanden Fredrik Beier i centrum. Fredrik er tilbage på jobbet, men er af sine chefer blevet pålagt at gå i terapi efter en personlig tragedie. Den nye sag – og også hans nye makker, den gådefulde Kafa – er en alt for stor mundfuld for en i forvejen hårdtprøvet mand. 
    Indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen 2016.
    Show book
  • Helt til grænsen - cover

    Helt til grænsen

    Susanne Staun

    • 0
    • 0
    • 0
    Maria Krauses gode ven og kollega, kriminalteknikeren Lille John, begår selvmord. Eller er det en seksuel leg, der er gået galt? Maria Krause tror ikke på nogen af politiets teorier og begynder at undersøge sagen i al hemmelighed.Samtidig får hun foruroligende sms’er fra sin chef, Statsobducenten, som nægter at have sendt dem.  Men hvordan kan de ikke være fra ham, når de kommer fra hans mobil? Er det alligevel Statsobducenten, der af grunde han ikke vil ud med, ser ud til at være på sammenbruddets rand? Og hvem er den Lars, som fuld af had og fortvivlelse blotlægger sine dybeste frustrationer over for en psykolog? I jagten på svar rejser Krause fra Odense til Beirut og ender i en liebhaverlejlighed med udsigt over Middelhavet – men det bliver ikke noget behageligt ophold. HELT TIL GRÆNSEN er tredje og sidste roman i trilogien om retsmedicineren Maria Krause og er ligesom de to foregående indlæst af Judith Rothenborg 
     
    Show book