Junte-se a nós em uma viagem ao mundo dos livros!
Adicionar este livro à prateleira
Grey
Deixe um novo comentário Default profile 50px
Grey
Assine para ler o livro completo ou leia as primeiras páginas de graça!
All characters reduced
En efter en - cover
LER

En efter en

Linwood Barclay

Tradutor Eva Birklund

Editora: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Sinopse

Techmillionæren Miles Cookson har flere penge, end han kan nå at bruge, og alt, hvad han kan ønske sig, bortset fra tid. Han er for nylig blevet diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom, og der er halvtreds procents risiko for, at han har givet den videre til næste generation. For Miles er det ensbetydende med at kigge fortiden grundigt efter i sømmene ...

To årtier tidligere manglede Miles penge og blev sæddonor. Et sted derude har han børn – ni styks. Og måske står de over for at skulle arve ham på både godt og ondt. Måske hans formue, eller måske noget langt værre.

Samtidig med at Miles begynder at lede efter de børn, han aldrig har kendt, begiver Chloe Swanson, som gerne vil være dokumentarist, sig ud på en søgen efter sin biologiske far. Hun er rustet med en viden om, at hendes mor toogtyve år tidligere opsøgte en fertilitetsklinik i New York for at blive gravid.

Da Miles og Chloe endelig får kontakt, bliver deres glæde over at finde hinanden overskygget af en række mystiske og rædselsvækkende begivenheder. Miles' andre arvinger forsvinder en for en, og alle spor af dem bliver slettet, som om de aldrig har eksisteret.

Hvem er den brutale morder – en anden arving, som systematisk fjerner sine rivaler? Eller foregår der noget endnu mere dystert?


"Et energibundt af en thriller med fuld tryk på speederen."
T.M. LOGAN

"Barclay holder kløgtigt motoren kørende."
THE TIMES

"Videnskab møder storhedsvanvid i dette tidssvarende og fikse stykke underholdning." 
Washington Post

"En efter en er ikke kun Barclays bedste bog til dato, men helt afgjort sommerens bedste thriller. Den har en herligt vanvittig slutning, der ville være skøn at se i en filmudgave."
Florida Times-Union

"En efter en er en fornøjelig, spændstig thriller, der aldrig slipper spændingen, mens den ræser derudad for at binde det hele sammen. Hvad mere kan man ønske sig?"
Mystery & Suspense

"Barclay vender og drejer behændigt alle sine karakterer i en skarp og spændende thriller, der vil fængsle læserne helt til slut."
Library Journal


Linwood Barclay er en international bestsellerforfatter med over tyve anmelderroste thrillere og krimier bag sig. Han er født i USA, men hans forældre flyttede til Canada, da han var fire år, og dér har han boet siden. Han bor i Toronto med sin kone, Neetha. De har to voksne børn.
Hver bog af Linwood Barclay er en suveræn opvisning i personkarakteristik, plot og uventede drejninger. Hans bøger udkommer i over 39 lande og er solgt i mere end otte millioner eksemplarer på verdensplan.
Disponível desde: 05/04/2023.
Comprimento de impressão: 350 páginas.

Outros livros que poderiam interessá-lo

  • Gåden - cover

    Gåden

    Bobby Bihal

    • 0
    • 0
    • 0
    Et hold bestående af 4 personer er sat sammen for at begive sig ud til den lille mystiske ø; Påskeøen, i det sydlige Stillehav. Holdet består af 3 forskere; Ram, Melanie, Billy samt kameramanden Johnson. På trods af deres faglige baggrunde, er de 4 vidt forskellige individer - man skulle tro at de var håndplukkede af en psykolog, som skulle producere et realityshow til TV - men det er de ikke. De er håndplukkede af skæbnen og skal ud på deres livs største eventyr! Moai statuerne blev opstillet for 1000 år siden og dengang havde man ikke maskiner eller værktøj til at flytte disse tonstunge statuer. Ingen har indtil nu kunnet forklare historien og mystikken bag disse sten. Det er derfor holdets mission at løse gåden og dokumentere en valid teori, som skal sælges til National Geographic. Som brikkerne stille og roligt falder på plads under ekspeditionen, sker der de mærkeligste ting på øen, som bringer holdets sikkerhed i fare. Dette er ikke en bog for alle, kun for de grænseløst eventyrlystne. "Gåden" er historien om en hæsblæsende ekspedition, fyldt med action, drama, eventyr og gys.
    Ver livro
  • Spejlets hemmelighed (uforkortet) - cover

    Spejlets hemmelighed (uforkortet)

    Lise Varnum

    • 0
    • 0
    • 0
    Hvordan ved du, hvad der er virkeligt? Hvordan ved du, om du kan stole på dig selv?
    Sofie har alt: en karriere på højeste niveau, en facade af succes - og en krop, der langsomt knækker under presset. Da hendes liv kollapser, søger hun hjælp på et alternativt center, hvor terapeuten Anna tilbyder mere end blot healing og meditation. Hun tilbyder indsigt. Men til hvilken pris?
    Under Annas vejledning begynder Sofie at grave i sin fortid. En dagbog dukker op. Stemmer. Billeder. Mønstre i kryptomarkedet, der ligner manipulation. Mærkelige hændelser begynder at antyde, at hendes fortid skjuler mere end stress - måske noget blodigt. Intet giver mening - eller også giver det pludselig alt for meget mening.
    Midt i det hele vækkes gamle følelser til live. Mænd fra fortiden krydser hendes vej, og Sofie må konfrontere både sit begær og sit behov for nærhed - men også sin frygt for at miste sig selv i andres magt. Kan man elske uden at give kontrollen fra sig? Og kan man finde sig selv, når man først har været splittet?
    Spejlets hemmelighed er en psykologisk thriller om kontrol, selvbedrag og mørke, der lurer lige under overfladen. En fortælling om længsel, tiltrækning og kampen for at finde kærlighed - både til sig selv og til en anden. Et spejl, der afslører mere, end vi tør se.
    Ver livro
  • For tæt på - cover

    For tæt på

    Linwood Barclay

    • 0
    • 0
    • 0
    For tæt på – Linwood Barclays mest nervepirrende thriller – er tilbage i en ny oversættelse og indlæsning af Henrik Hartvig Jørgensen. Glæd dig til en thriller i topklasse!
    Den nat, de dræbte vores naboer, hørte vi intet ...
    Familien Cutter og familien Langley er naboer. Og da Langley-familien bliver myrdet i deres hus en varm nat i august, bliver familien Cutters verden vendt på hovedet. At død og vold skulle komme så tæt på i en stille forstad som Promise Falls er chokerende, men i det mindste kan familien Cutter trøste sig selv med tanken om, at lynet sandsynligvis ikke slår ned det samme sted to gange. Medmindre morderne selvfølgelig kom til at gå ind i det forkerte hus ...
    Til at starte med virker idéen vanvittig – men hvert eneste medlem af Cutter-familien har en hemmelighed, de ville foretrække forblev begravet. Hvad lå der på den gamle computer, Derek Cutter og hans ven Adam Langley havde fundet? Og hvor er den nu? Hvilken fortryllelse har en lokal professor og bedst sælgende forfatter kastet over Ellen Cutter? Og hvad ved Jim Cutter om mrs. Langley, som ikke engang hendes egen mand vidste? For at afdække hvem der dræbte familien Langley og hvorfor, må alle hemmeligheder frem i lyset. Men den sidste hemmelighed – den hemmelighed, der enten kan redde eller ødelægge dem alle – ligger begravet et sted, hvor ingen ville tænke på at lede ...
    ---
    "Linwood Barclay ved, hvordan man kaster almindelige personer ud i ualmindeligt farlige situationer … Læsere vil ræse begejstret igennem historien."  — Publishers Weekly 
    "Skrivestilen er skarp; plot-twistene er slående og kommer ud af det blå." — Stephen King 
    "Mr. Barclay er i stand til fuldkommen suverænt at påtage sig rollen som en amerikansk familiefar i en lille by." — The New York Times 
    "En bevægende og effektiv thriller."  —  Wall Street Journal Review
    "Dette må være en af årets mest gribende thrillere … Læseren bliver fanget ind af de mørke komplotter og holdt fast i komplet spænding indtil sidste afsløring." — Daily Mail 
    "Forfatteren Linwood Barclay bliver bare bedre og bedre … Intens og gribende." — Daily Express
     
    "Elegant, åndeløs og ubarmhjertigt hurtig."  — The Telegraph
    Ver livro
  • Den frygtelige gamle mand - H P Lovecrafts kronologiske værker nr 13 - cover

    Den frygtelige gamle mand - H P...

    H.P. Lovecraft

    • 0
    • 0
    • 0
    Den gamle mand bor alene i et jordslået og faldefærdigt hus på Ship Street i Kingsport. Alle i byen, dyr og mennesker, undgår ham, om end han er så gammel, at han næppe kan udgøre nogen trussel. Man der er noget skræmmende ved ham. Flaskerne, han fører lange samtaler med og de uhyggelige malede sten foran hans hus. Der går også rygter om, at han er i besiddelse af en stor guldskat, og dette rygte er ulykkeligvis kommet tre skumle personer for øre..."Den frygtelige gamle mand" (original eng titel "The Terrible Old Man") blev skrevet 28. januar 1920 og udgivet første gang i The Tryout for juli 1921.
    Ver livro
  • Morder af lidenskab - En psykopats biografi - cover

    Morder af lidenskab - En...

    B. Mich. Grosch

    • 0
    • 0
    • 0
    Om denne bog: 
    Historien om en psykopat 
    Karl Liebknecht – hovedpersonen i denne roman – mister på samme dag sin unge kone samt sine forældre i en bilulykke, forårsaget af en beruset jugoslavisk lastbilchauffør. 
    Liebknecht, en pligtopfyldende sagsbehandler ved socialforvaltningen, trækker sig mere og mere ind i sig selv, indtil han en dag utilsigtet dræber en ung, jugoslavisk pige. – Han bilder sig ind, at hun jo alligevel 'kun' var medlem af det folk, der har hans familie på samvittigheden. 
    Liebknecht kommer i kontakt med nynazistiske kredse og begynder at jage udenlandske narkohandlere og prostituerede. I starten bliver ofrene blot gennembanket – men senere går Liebknecht, der er begyndt at stålsætte sin krop med styrketræning, over til at spærre ofrene inde i sin kælder og derefter myrde dem. 
    Liebknecht kidnapper kommissær Werners kone – som meget tidligt har rettet sin mistanke mod den sande gerningsmand, men ikke kan fremskaffe beviser – og får kvinden til at deltage i sexlege med tre afrikanere foran et skjult kamera. De videoer, der bliver optaget på den måde, sender Liebknecht til pressen og politiet og starter en katten-efter-musen-leg for at frigøre sig fra den kedsommelige, daglige trummerum. 
    Også kommissærens kriminalassistent bliver kidnappet og myrdet. – Liebknecht forvandler sig fra den pæne embedsmand til et sarkastisk uhyre, men elsker dog sin sorte, afrikanske husholderske Agatha, som uforbeholdent støtter ham i hans perverse gerninger..… (Indlæser: Jeppe Amundsen (KI.)
    Ver livro
  • Den Skjulte Sandhed (uforkortet) - cover

    Den Skjulte Sandhed (uforkortet)

    Anitha Krogh Mortensen

    • 0
    • 0
    • 0
    Det hele starter med et lig som bliver fundet på øen Skúvoy på Færøerne. Den dræbte viser sig at være tilknyttet politibetjenten og historikeren Daniel Wardum, som bliver leder af efterforskningen. 
    
    Dette mord viser sig blot at være begyndelsen til mange flere mord, som tager Daniel på en reje til flere lande i forsøget på at opklare sagen, finde sandheden bag og identiteten på morderen.
    
    Der skal samarbejdes med det franske politi, da ledetrådene trækker Daniel i den retning, og et spind af mystiske sammenfald viser sig. Daniel, må søge hjælp fra sin historiske baggrund, da der viser sig et historisk mønster blandt, de mange mord. Han må helt tilbage til Jomfru Maria for at opklare samt komme frem til det næste spor.
    
    I en labyrint af gammel historie, prøver han at opklare de mystiske og meningsløse mord. 
    Ofrene har kun en fællesnævne.
    Ver livro