¡Acompáñanos a viajar por el mundo de los libros!
Añadir este libro a la estantería
Grey
Escribe un nuevo comentario Default profile 50px
Grey
Suscríbete para leer el libro completo o lee las primeras páginas gratis.
All characters reduced
Kredsen - cover

Kredsen

Hayley Smith

Traductor Hans Mikkelsen

Editorial: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Sinopsis

Du betror dem dit barn. Det burde du ikke have gjort.
Hver mandag efter skole passer jeg min datter Coralie og fire andre børn fra hendes klasse. Vi går i parken, når solen skinner, og hygger os i sofaen med bøger, når det regner. Tirsdag til fredag passer de andre forældre dem. Det er perfekt – en kreds af gratis børnepasning og venskab. Men i morges modtog jeg en anonym besked. Og nu er jeg skrækslagen.
Jeg kender jeres mørkeste hemmeligheder.
Ingen af jer er, hvad I giver jer ud for at være. Hvordan kunne I nogensinde betro hinanden jeres børn?
I har fem dage til at fortælle sandheden. Ellers vil det få konsekvenser ...
Det løber mig iskoldt ned ad ryggen. Jeg har skjult min mørkeste hemmelighed i årevis, og jeg vil aldrig kunne afsløre den.
Men da en fra vores gruppe bliver dræbt, ved jeg, at jeg ikke er den eneste, der gemmer på en hemmelighed. Vil det beskytte mit dyrebare barn, hvis jeg afslører, hvad jeg har gjort, eller vil det bringe os i endnu større fare?
---
"Spækket med plot-twists, som jeg ikke havde set komme! Jeg kunne slet ikke holde op med at læse ... Fantastisk." – Renita D'Silva
"HVAD har jeg lige læst .... Havde mig i sin hule hånd! ... Fængslet fra det første gribende kapitel til den helt igennem chokerende slutning! ... Efterlod mig målløs igen og igen! ... Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er fløjet så hurtigt gennem en bog. Hver eneste gang jeg lagde den fra mig for at lave noget andet, kløede det i mig for at tage den op igen ... Et helt igennem spændende, vanedannende, gribende og eksplosivt must, som vil holde dig klistret til siderne lige fra begyndelsen til den fantastiske slutning!" – Bookworm86
"Fuld af plot-twists og fuldstændig vanedannende ... Kan ikke lægges væk ... Jeg elskede den fra første side ... Fantastisk. Jeg ville bogstavelig talt ikke have, at den skulle slutte ... Fangede mig fuldstændig ... Der var ingen måde, jeg kunne lægge den fra mig på, da jeg først var begyndt." – Little Miss Booklover 87
"Den slutning!!! Hold da op! De mange plot-twists blev bare ved med at komme i den her bog. Jeg elskede den." – @bookscoffeemorebooks
"Jeg tabte kæben ... Denne gribende, snørklede spændingsroman fik mig til at sidde helt ude på kanten af stolen hele tiden!" – Goodreads-anmelder
"Wow ... man flyver bare gennem den her bog. Hvis du kan lide Freida McFadden, vil du simpelthen sluge den." – Goodreads-anmelder
Disponible desde: 13/02/2026.
Longitud de impresión: 400 páginas.

Otros libros que te pueden interesar

  • Dødelig viden (uforkortet) - cover

    Dødelig viden (uforkortet)

    Thomas Makropoulos

    • 0
    • 0
    • 0
    Christian har levet et vildt og grænseløst liv, hvor alle kneb gælder, ikke mindst i karrierens navn. En dag får han slået hoveddøren ind af politiet, og varetægtsfængsles for modbydelige forbrydelser, han hævder ikke at have kendskab til, og som placerer ham nederst i de frihedsberøvedes hierarki. På grund af sin brogede fortid nægter Christian at udtale sig til politiet. I stedet må de eneste rigtige venner han har, de tidligere soldaterkammerater, forsøge at opklare mysteriet.
    Uden at vide hvem der står bag, og uden politiets beføjelser og værktøjer, tager kammeraterne udfordringen op, ved hjælp af moderne teknologi og muskelkraft. Kammeraterne erfarer, at det er en hvepserede af bandemedlemmer og respekterede erhvervsfolk, de har stukket hænderne i.
    De udfordringer, der gennem flere år blev efterladt i Christians kølvand, fungerer ikke kun som brikker i puslespillet, men udfordrer også kammeraternes grænser og moral.
    Kammeraternes handlinger bevirker, at ikke kun de, men også deres familier, bliver jaget vildt.
    Sideløbende arbejder politiets efterforskere med sagen, som derved udgør en trussel mod begge sider. Også politiet rammes af realiteterne.
    Ver libro
  • En affære i Paris - cover

    En affære i Paris

    Robert Goddard

    • 0
    • 0
    • 0
    Spændingsroman, som foregår i 1919: Verdens øjne hviler på Paris, hvor statsledere, diplomater og politikere er samlet for at diskutere skæbnen for den halvdel af verdens nationer, som lider under eftervirkningerne fra den verdensomvæltende Første Verdenskrig. 
    En horde af journalister, spioner og medløbere er også samlet i byen, og den sidste ting i verden det britiske diplomati har brug for i denne situation er en skandale. Så da sir Henry Maxted under mystiske omstændigheder falder ned fra taget af den bygning, hvor hans elskerinde bor, er deres første indskydelse at hemmeligholde alle mistænkelige aspekter af denne begivenhed. Men sir Henrys søn, James ’Max’ Maxted, har andre planer. Han beslutter sig til at finde ud af, hvordan og hvorfor hans far døde, også selvom det betyder, at indtrykket af harmonisk ro, som forhandlingsdelegationen har arbejdet hårdt for at opretholde, forstyrres. 
    Flere lande kæmper for at opnå en plads i historiebøgerne, og i en by, hvor der er så meget på spil, er det svært at kende forskel på venner og fjender. Max vil snart opdage, at hans jagt på sandheden vil trække ham ind i et mørke, hvor han mere end nogensinde før har brug for at kende sine venner. 
    Indlæst af Dan Schlosser 2015.
    Ver libro
  • Mord på Malta - kriminalroman - cover

    Mord på Malta - kriminalroman

    Dan Turell

    • 0
    • 0
    • 0
    Dan Turells hovedperson - den navnløse journalist-detektiv - får en chok-meddelelse om, at hans ex-kone Helle er myrdet på en ferierejse på Malta. Han og politiinspektør Ehlers rejser straks til den eksotiske Middelhavsø for at efterforske det tilsyneladende menningsløse mord. Undersøgelsen af Helles bungalow i Bellieha Holiday Centre giver intet resultat, men da journalisten og Ehlers begynder at stille ubehagelige spørgsmål blandt den lokale befolkning, tager tingene fat. Snart er de i hælene på en morder, der efterlader sig et blodigt spor af friske lig tværs over øen. En maltesisk familie mistænkes for kynisk narkotikahandel, og hele øens politistyrke sættes ind i en ubarmhjertig menneskejagt på Én mand... ”Dette er Dan Turélls bedste krimi, handlingsbevæget, med megen farce” - Politiken ”En sand guldgrube af miljø” - Aktuelt
    Ver libro
  • Den urolige mand - cover

    Den urolige mand

    Henning Mankell

    • 0
    • 0
    • 0
    Den urolige mand er den første Kurt Wallander-krimi siden "Inden frosten", som udkom i 2002. Den har været ventet med længsel af Mankells mange fans og udkommer stort set samtidig verden over.Kriminalkommissær Kurt Wallander har ladet sig pensionere, han er flyttet på landet uden for Ystad og har købt sig en hund. Hans datter Linda, som stadig er i politiet, har fået en kæreste og et lille barn, og i det hele taget ser det ud, som om en fredelig bedstefartilværelse venter Wallander. Indtil den dag, hvor Lindas svigerfar, en pensioneret officer i den svenske marine der spillede en nøglerolle under den Kolde Krig og Sveriges skærmydsler med sovjetiske spion-ubåde i skærgåden, forsvinder sporløst. Den sag kan Wallander naturligvis ikke holde sig fra, og han indleder sin egen lille efterforskning ved siden af den officielle.Manden er som sunket i jorden, og snart efter forsvinder hans kone også. Hun dukker imidlertid op igen, myrdet. På sig har hun papirer, der antyder lyssky politiske forbindelser, der peger østpå mod det tidligere Sovjetunionen og bagud i tiden mod den Kolde Krig. Var marineofficerens hustru i virkeligheden spion? Og hvad har hun og Sveriges koldkrigsbagrund med Lindas svigerfars forsvinden at gøre? Der viser sig at være langt til den fredelige pensionisttilværelse for Kurt Wallander.
    Ver libro
  • Donor ukendt - cover

    Donor ukendt

    Tess Gerritsen

    • 0
    • 1
    • 0
    Fremtiden tegner sig lys for Abby DiMatteo.
    Hun er reservelæge på det ansete Bayside Hospital i Boston og har fået tilbudt en plads på transplantationsholdet. Men hun bryder sig ikke om den uskrevne regel, at læger altid skal støtte hinanden, lige meget hvad der foregår.
    Og snart bliver hun sat på en moralsk prøve: Hun "kidnapper" et hjerte til sin patient, den fattige teenager Josh O'Day, i stedet for at lade det gå til Nina Voss, hustru til en rig forretningsmand. Det falder hun i unåde på, men redder sin stilling ved hjælp af sin kæreste, kirurgen Mark Hodell. Da et nyt hjerte, som passer Nina, dukker op, opdager Abby, at journalerne, der følger med, er falske.
    Samtidig finder hun ud af, at tre kirurger fra transplantationsholdet er døde under mystiske omstændigheder. Og da hun dykker ned i baggrunden for dette, bliver hun selv udsat for mordforsøg…
    Ver libro
  • Skrevet i sten - cover

    Skrevet i sten

    Robert Goddard

    • 0
    • 0
    • 0
    For at komme sig over sin kones død flytter Tony Sheridan for en tid ind hos sin svoger og svigerinde i deres cirkelrunde hus Otherways. Men huset viser sig at have en uhyggelig virkning på beboerne. Et mord begået i huset i 1939 synes stadig at give genlyd mellem væggene, og da Tony sætter sig for at efterforske huset og dets historie, indser han for sent, at hans indsats kan komme til at øge listen af ofre - og at hans nærmeste måske vil være iblandt dem.
    Ver libro