¡Acompáñanos a viajar por el mundo de los libros!
Añadir este libro a la estantería
Grey
Escribe un nuevo comentario Default profile 50px
Grey
Suscríbete para leer el libro completo o lee las primeras páginas gratis.
All characters reduced
Forglemmigej - cover

Forglemmigej

Freida McFadden

Traductor Maja Degnegaard Moeslund Arvedsen

Editorial: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Sinopsis

Hvem kan du stole på ... når du har glemt dit liv?
Tess Strebel kan ikke genkende sit eget ansigt.
Hun kan ikke genkende sit hjem. Hendes soveværelse virker, som om det tilhører en anden. Og hun har ingen erindringer om den flotte fremmede, der ligger ved siden af hende i sengen. En fremmed, der påstår, at han er hendes mand.
Tess læser et brev skrevet i sin egen håndskrift. Det har hun udfærdiget på en sjælden klarsynet dag, og i det forklarer hun sit liv, som det ser ud nu: Hun var ude for en frygtelig bilulykke for et år siden. Hver morgen vågner hun op og har stort set ingen erindring om de sidste ti år af sit liv. Inklusive hendes eget bryllup.
Tess har intet andet valg end at acceptere sit nye liv og håbe på, at hendes hukommelse vender tilbage. Når alt kommer til alt, hvorfor skulle hun tvivle på et brev, hun har skrevet til sig selv? Eller den venlige mand fra bryllupsbillederne på hendes kommode, som lader til oprigtigt at bekymre sig om hendes velbefindende?
Men så modtager Tess en sms på sin telefon. En sms, der ændrer alt:
"Stol ikke på ham, der kalder sig din mand."
---
"Handlingen var interessant og havde et godt tempo." - Cannonball Read
"Freida McFadden ramte i den grad plet igen!" - Two Girls and a Book Obsession
"... [F]or hver dag, der går, stiger spændingen, efterhånden som Tess kan lægge flere og flere brikker sammen, og jeg kunne ikke vente med at finde ud af, hvordan det ville ende." - The Bookish Libra
"Den er svær at lægge fra sig!" - Goodreads Reviewer
"Hvis du er fan af thrillere og ikke har læst noget af denne forfatter endnu, er du gået glip af noget!" - Goodreads Reviewer
"Spændende, fængslende, skal læses ..." - Goodreads Reviewer 
Disponible desde: 04/06/2025.
Longitud de impresión: 350 páginas.

Otros libros que te pueden interesar

  • Broderen - cover

    Broderen

    Joakim Zander

    • 0
    • 0
    • 0
    Broderen er en stærk og tankevækkende thriller. To søskende vokser op i en svensk forstad, om barndom og knuste drømme. Den ene søger lykken i New York, den anden i Mellemøsten. De bliver indhentet af begivenheder, der er større end dem selv. 
    Det er ikke let at få øje på nogen mening med livet i den forstad, hvor Fadi og Yasmine vokser op. Fremtidsudsigterne er grå, og håbet om en bedre tilværelse så tyndt at det næsten er usynligt. Som teenager laver Fadi et bræk, søsteren Yasmine får skylden og flygter efterfølgende til New York med sin kunstnerkæreste. 
    Samtidig, i London, har Klara Walldéen fået arbejde på et forskningsinstitut med end lyssky agenda. Hendes PC bliver hugget, og kort efter bliver en af hendes kollegaer skubbet ud foran et tog. Klara må tilbage til Stockholm. 
    I løbet af et par varme dage i august krydses Yasmines og Klaras veje. De er begge havnet i en situation, hvor folk med stærke interesser er villige til at gå over lig for at nå deres mål.
    Ver libro
  • Mount København - cover

    Mount København

    Kaspar Colling Nielsen

    • 0
    • 0
    • 0
    Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning. 
    Bjerget bliver derved et ekstremt eksempel på menneskers indgriben i naturen, en voldsom tilvækst af noget fremmedartet i kulturel forstand og et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund. ”Mount København” balancerer på denne måde mellem det normale, grundigt tilvante og det ganske afvigende, mellem noget traditionsbetinget meningsfuldt og noget absolut absurd. 
    Ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien, en anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen, en tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed, og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge. 
    ”Mount København” er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman. 
    Indlæst af Dan Schlosser 2015. 
    Ver libro
  • Du kan ikke vende tilbage - cover

    Du kan ikke vende tilbage

    Robert Goddard

    • 0
    • 0
    • 0
      
    Hovedpersonen Harry Barnett, fra Fra billede til billede, er tilbage! Han er nu en ældre herre, der har besluttet sig at tage med til en skæbnesvanger jubilæumsfest med gamle soldaterkammerater på et slot i Skotland. Da to af festdeltagerne dør under mystiske omstændigheder tyder det på, at nogen har planlagt at slå dem alle ihjel én efter én – men hvorfor? 
    Bogen rummer en intelligent blanding af klassisk britisk krimiatmosfære og et hæsblæsende kapløb med døden.
    Ver libro
  • Svalens graf - cover

    Svalens graf

    Sissel-Jo Gazan

    • 0
    • 0
    • 0
    Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog. 
     
    Svalens graf er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.   
    Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?   
    Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.
    Ver libro
  • Den onde vilje - cover

    Den onde vilje

    Karin Fossum

    • 0
    • 0
    • 0
    Axel, Reilly og Jon har været venner siden de var børn. Da Jon bliver ramt af en alvorlig nedtur og indlægges på psykiatrisk hospital, beslutter Axel og Reilly at muntre ham op med en weekendtur til en hytte i fjeldet. ved hytten ligger søen Dødvandet - og i søen ligger en robåd. 
      
    De beslutter sig for en aftentur på søen. Den ender brat, da Jon kaster sig over bord og går til bunds. For øjnene af sine venner. 
      
    Kriminalkommissær Konrad Sejer leder politiets rutineundersøgelse. Der er trods alt ikke grund til at mistænke at der er begået en forbrydelse, når nu Jon helt tydeligt var ude af balance. Men der er alligevel både det ene og det andet, som ikke passer, og Konrad Sejer får efterhånden færten af et usædvanligt venskab, der gemmer på løgne, hemmeligheder og dyb, menneskelig ulykke.
    Ver libro
  • Mord på markedet - cover

    Mord på markedet

    Dan Turell

    • 0
    • 0
    • 0
    9 kriminalhistorier med Dan Turèlls navnløse journalist-detektiv, advokat Gitte Bristol og politiinspektør Ehlers fra Halmtorvet i København. 9 barske brølere om mennesker, miljøer og modbydeligt normale dage på og uden for Vesterbro, om mord og miljø på Stjernecafeen, på Bornholm og på turné i Jylland. Kort sagt: Mord i Stribevis! ”Dan Turèlls styrke er hans atmosfære, hans tilrøgede stil, hvor banale almindeligheder bliver serveret med filosofisk inderlighed, som var det fodnoter i et værk af Heidegger.” - Berlingske Tidende ”Top-point for bybillederne, personerne og humoren.”- ugebladet Søndag ”Turèll er en morderisk medrivende tidstegner.” - Land og Folk ”Her er man - som altid hos Turèll - i gode hænder.” - Standart
    Ver libro