Junte-se a nós em uma viagem ao mundo dos livros!
Adicionar este livro à prateleira
Grey
Deixe um novo comentário Default profile 50px
Grey
Assine para ler o livro completo ou leia as primeiras páginas de graça!
All characters reduced
Seks grave - cover
LER

Seks grave

Angela Marsons

Tradutor Johan Gregersen

Editora: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Sinopse

Det er et typisk teenageværelse med plakater på væggene og tøj på gulvet. Men pigen, der ligger på sengen med en tynd halskæde om halsen, er livløs. Der er en rød plet på hendes hvide top. 
Da kriminalkommissær Kim Stone skynder sig ud til en husbrand, bliver hun chokeret over at opdage, at den har kostet to teenagebørn og deres forældre livet. Men denne tragedie er ikke helt, som den ser ud til. Ligene er mærket af skudsår, og det er moren, Helen Daynes, der bliver fundet med geværet.
Sagen vækker smertefulde barndomsminder hos Kim, som selv led under en voldelig mor, men det gør hende bare endnu mere opsat på at afdække sandheden. Da Kim undersøger Helens fortid, finder hun ud af, at kvinden led af klinisk depression. Men drev det Helen til at myrde sin familie?
Netop som Kim føler, at hun gør fremskridt, bliver hun truet på livet af en farlig psykopat fra sin fortid. Og så støder Kim på en chokerende hemmelighed, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste om Helen, og får hende til at indse, at de tilbageværende familiemedlemmer er i alvorlig fare.
Kim er under pres som aldrig før, og det monster, der er efter hende, kommer stadig tættere på. Fire lig allerede. Fire kister i jorden. Hvem bliver den næste? Kan Kim finde morderen og redde sig selv, før det er for sent?
---
"Fantastisk!!! Jeg elsker Kim – det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre! … Hæsblæsende, hjertebankende, spændende og nervepirrende!!! Jeg anbefaler i meget høj grad at læse ikke bare denne bog men hele serien!!! Skøn, skøn, skøn, skøn, skøn." – Stardust Book Reviews
"Jeg slugte den på én aften – det er ikke usædvanligt for mig med Kim Stone-bøger – men den havde alt, hvad jeg havde brug for, og mere til. Mystik, spænding, trusler, højt tempo og den perfekte mængde intriger, så jeg næsten blev fristet til at springe til de sidste kapitler bare for at forsikre mig selv om, at alt ville blive godt igen. Næsten …" – Jen Med's Book Reviews
"Fra det første pirrende kapitel til det sidste havde Seks grave krogen i mig. Med et velkendt persongalleri og den velkomne tilbagevenden af en gammel karakter samt den uvelkomne tilbagevenden af en anden har Marsons overgået sig selv denne gang." – Liz Mistry
"Dette er endnu en gribende thriller fra Angela Marsons, som bare kører derudad. Historien er stram, skarp og rig på emotionel dybde." – InReview 
"Marsons har overgået sig selv med Seks grave ... Historien griber dig med det samme, og du bliver ved med at gætte hele vejen igennem. Marsons er på min skal-læses-liste." – Philomath in Philadelphia 
"Angela Marsons er ganske enkelt krimiens dronning … Hver eneste af Angies bøger er et mesterværk i historiefortælling." – Goodreads-anmelder
Disponível desde: 30/01/2026.
Comprimento de impressão: 450 páginas.

Outros livros que poderiam interessá-lo

  • Den frygtelige gamle mand - H P Lovecrafts kronologiske værker nr 13 - cover

    Den frygtelige gamle mand - H P...

    H.P. Lovecraft

    • 0
    • 0
    • 0
    Den gamle mand bor alene i et jordslået og faldefærdigt hus på Ship Street i Kingsport. Alle i byen, dyr og mennesker, undgår ham, om end han er så gammel, at han næppe kan udgøre nogen trussel. Man der er noget skræmmende ved ham. Flaskerne, han fører lange samtaler med og de uhyggelige malede sten foran hans hus. Der går også rygter om, at han er i besiddelse af en stor guldskat, og dette rygte er ulykkeligvis kommet tre skumle personer for øre..."Den frygtelige gamle mand" (original eng titel "The Terrible Old Man") blev skrevet 28. januar 1920 og udgivet første gang i The Tryout for juli 1921.
    Ver livro
  • Morder af lidenskab - En psykopats biografi - cover

    Morder af lidenskab - En...

    B. Mich. Grosch

    • 0
    • 0
    • 0
    Om denne bog: 
    Historien om en psykopat 
    Karl Liebknecht – hovedpersonen i denne roman – mister på samme dag sin unge kone samt sine forældre i en bilulykke, forårsaget af en beruset jugoslavisk lastbilchauffør. 
    Liebknecht, en pligtopfyldende sagsbehandler ved socialforvaltningen, trækker sig mere og mere ind i sig selv, indtil han en dag utilsigtet dræber en ung, jugoslavisk pige. – Han bilder sig ind, at hun jo alligevel 'kun' var medlem af det folk, der har hans familie på samvittigheden. 
    Liebknecht kommer i kontakt med nynazistiske kredse og begynder at jage udenlandske narkohandlere og prostituerede. I starten bliver ofrene blot gennembanket – men senere går Liebknecht, der er begyndt at stålsætte sin krop med styrketræning, over til at spærre ofrene inde i sin kælder og derefter myrde dem. 
    Liebknecht kidnapper kommissær Werners kone – som meget tidligt har rettet sin mistanke mod den sande gerningsmand, men ikke kan fremskaffe beviser – og får kvinden til at deltage i sexlege med tre afrikanere foran et skjult kamera. De videoer, der bliver optaget på den måde, sender Liebknecht til pressen og politiet og starter en katten-efter-musen-leg for at frigøre sig fra den kedsommelige, daglige trummerum. 
    Også kommissærens kriminalassistent bliver kidnappet og myrdet. – Liebknecht forvandler sig fra den pæne embedsmand til et sarkastisk uhyre, men elsker dog sin sorte, afrikanske husholderske Agatha, som uforbeholdent støtter ham i hans perverse gerninger..… (Indlæser: Jeppe Amundsen (KI.)
    Ver livro
  • Den Skjulte Sandhed (uforkortet) - cover

    Den Skjulte Sandhed (uforkortet)

    Anitha Krogh Mortensen

    • 0
    • 0
    • 0
    Det hele starter med et lig som bliver fundet på øen Skúvoy på Færøerne. Den dræbte viser sig at være tilknyttet politibetjenten og historikeren Daniel Wardum, som bliver leder af efterforskningen. 
    
    Dette mord viser sig blot at være begyndelsen til mange flere mord, som tager Daniel på en reje til flere lande i forsøget på at opklare sagen, finde sandheden bag og identiteten på morderen.
    
    Der skal samarbejdes med det franske politi, da ledetrådene trækker Daniel i den retning, og et spind af mystiske sammenfald viser sig. Daniel, må søge hjælp fra sin historiske baggrund, da der viser sig et historisk mønster blandt, de mange mord. Han må helt tilbage til Jomfru Maria for at opklare samt komme frem til det næste spor.
    
    I en labyrint af gammel historie, prøver han at opklare de mystiske og meningsløse mord. 
    Ofrene har kun en fællesnævne.
    Ver livro
  • Spejlets hemmelighed (uforkortet) - cover

    Spejlets hemmelighed (uforkortet)

    Lise Varnum

    • 0
    • 0
    • 0
    Hvordan ved du, hvad der er virkeligt? Hvordan ved du, om du kan stole på dig selv?
    Sofie har alt: en karriere på højeste niveau, en facade af succes - og en krop, der langsomt knækker under presset. Da hendes liv kollapser, søger hun hjælp på et alternativt center, hvor terapeuten Anna tilbyder mere end blot healing og meditation. Hun tilbyder indsigt. Men til hvilken pris?
    Under Annas vejledning begynder Sofie at grave i sin fortid. En dagbog dukker op. Stemmer. Billeder. Mønstre i kryptomarkedet, der ligner manipulation. Mærkelige hændelser begynder at antyde, at hendes fortid skjuler mere end stress - måske noget blodigt. Intet giver mening - eller også giver det pludselig alt for meget mening.
    Midt i det hele vækkes gamle følelser til live. Mænd fra fortiden krydser hendes vej, og Sofie må konfrontere både sit begær og sit behov for nærhed - men også sin frygt for at miste sig selv i andres magt. Kan man elske uden at give kontrollen fra sig? Og kan man finde sig selv, når man først har været splittet?
    Spejlets hemmelighed er en psykologisk thriller om kontrol, selvbedrag og mørke, der lurer lige under overfladen. En fortælling om længsel, tiltrækning og kampen for at finde kærlighed - både til sig selv og til en anden. Et spejl, der afslører mere, end vi tør se.
    Ver livro
  • Dø Iblis!! - Øje for øje - cover

    Dø Iblis!! - Øje for øje

    I. N. Sider

    • 0
    • 0
    • 0
    Om denne bog 
    Forvirringsspil og verdensomspændende terror. Hvem begår angiveligt islamistiske angreb? Hvem jager og skræmmer europæiske jøder? Hvem står – i nogle tilfælde – bag såkaldte nynazister..?? 
    Tingene er ikke altid, som de ser ud til at være, og bliver stadig mere indviklede. Hvem er mon profitørerne af de moderne globale krige – og hvem anstifter dem i virkeligheden..? Hvordan har efterretningstjenesterne en finger med i spillet..?? 
    På alle disse spørgsmål forsøger nærværende roman at finde svar; selvom de – i første omgang – måske kan virke bizarre og usandsynlige, får læseren alligevel mere og mere indtrykket af at kunne begribe det hidtil uforståede, omend i starten kun vagt, så dog endelig lidt bedre og at ane det sande omfang af købt politik og styrede politikere. 
    Denne bog har ikke til hensigt at nære fordomme – hvad enten de kommer fra den ene eller den anden retning – men derimod at anspore læseren til eftertanke og vise, at tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. 
    Indlæser: Jeppe Amundsen (KI.)
    Ver livro
  • Graven - cover

    Graven

    H.P. Lovecraft

    • 0
    • 0
    • 0
    "Jeg har fortalt, at jeg levede adskilt fra den synlige verden, men jeg har ikke sagt, at jeg levede alene. Intet menneske kan leve i total ensomhed. I mangel af fællesskab med de levende, vil han uundgåeligt søge fællesskab med eksistenser, der ikke hører til den fysiske verden, eller hvis livscyklus for længst er tilendebragt." - Jervas DudleyDenne novelle er forfattet i juni 1917 af H. P. Lovecraft og udgivet første gang i 1922 i marts-nummeret af The Vagrant.
    Ver livro