Junte-se a nós em uma viagem ao mundo dos livros!
Adicionar este livro à prateleira
Grey
Deixe um novo comentário Default profile 50px
Grey
Assine para ler o livro completo ou leia as primeiras páginas de graça!
All characters reduced
Sårbare sind - cover
LER

Sårbare sind

Angela Marsons

Tradutor Henrik Nielsen

Editora: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Sinopse

Da kriminalkommissær Kim Stone bliver kaldt hjem til Samantha Brown, finder hun den unge kvinde liggende i sengen med halsen skåret over og en kniv i hånden. Der er ingen tegn på indbrud eller kamp, så Kim betragter hendes død som et tragisk selvmord.
Men et besøg hos Samanthas forældre får alarmklokkerne til at ringe hos Kim – der er noget, de ikke fortæller hende. 
Så bliver liget af en ung mand fundet i en lokal sø med halsen skåret over, og Kim finder en forbindelse mellem offeret og Samantha. De har begge tilbragt tid på Unity Farm, et fristed for folk, der søger en alternativ livsstil.
Bag refugiets hyggelige facade afdækker Kim og hendes team et skræmmende fællesskab, der udnytter følelsesmæssigt sårbare personer.
At sende en af sine egne undercover til Unity Farm er risikabelt, men det er Kims eneste håb, hvis hun skal fange morderen – en person, som Kim er overbevist om, at ofrene kendte og stolede på.
Med Bryant distraheret af en rystende sag, der ligger hans hjerte nær, og en undercoverbetjent, der er ude på dybt vand, er alt på spil for Kim som aldrig før. Kan hun beskytte dem, der står hende nærmest, før endnu et liv bliver taget?
---
"Juhuu, Angela Marsons er tilbage med endnu en forrygende bog! … Hvis du ser dig selv som krimielsker, så er denne bog, ja, hele serien, for helvede, uundgåelig." – The Book Review Café
"Sårbare sind er muligvis min favorit i serien … Det her var bare skidegodt, der er ingen anden måde at sige det på." – Goodreads-anmeldelse
"Den mest fabelagtige krimiserie, der nogensinde er skrevet." – Goodreads-anmeldelse
"Forfatteren er så dygtig til at skrive og har evnen til at fange dig fra første side og ikke give slip på dig før til allersidst. Den er fuld af drejninger, blindgyder og falske spor, som hele tiden får dig til at tro, at du har regnet det ud, hvorefter det hele bare ændrer sig, når du bladrer om på næste side! Dette må være den bedste krimiserie, jeg har læst, og må Kim Stone fortsætte længe endnu! Fantastisk!" – Stardust Book Reviews
"Jeg kunne læse om Kim Stone og hendes team hver uge og aldrig kede mig, jeg elsker, hvordan vi for hver bog ser mere af alle deres personligheder … Denne bog er simpelthen genial, som alle hendes bøger er, jeg kan ikke vente, til der kommer flere." – Goodreads-anmeldelse
"Jeg har nydt hver eneste bog, Angela Marsons har skrevet … Dette er en krimi, der vil fange dig fra første side. Den er dyster, overbevisende, spændende og en af de bedste bøger, jeg har læst i år." – NetGalley-anmeldelse
"Jeg er helt vild med Angela Marsons og har læst alle Kim Stone-bøgerne. Jeg føler, at jeg er en del af holdet og arbejder sammen med de andre for at fange morderen. Alle andre bøger bliver lagt til side, når Angela Marsons kommer med en ny udgivelse. Denne bog skuffede ikke, den tager fat i nakkehårene på dig og løber afsted med dig." – NetGalley-anmeldelse
Disponível desde: 23/04/2025.
Comprimento de impressão: 450 páginas.

Outros livros que poderiam interessá-lo

  • Mount København - cover

    Mount København

    Kaspar Colling Nielsen

    • 0
    • 0
    • 0
    Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning. 
    Bjerget bliver derved et ekstremt eksempel på menneskers indgriben i naturen, en voldsom tilvækst af noget fremmedartet i kulturel forstand og et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund. ”Mount København” balancerer på denne måde mellem det normale, grundigt tilvante og det ganske afvigende, mellem noget traditionsbetinget meningsfuldt og noget absolut absurd. 
    Ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien, en anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen, en tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed, og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge. 
    ”Mount København” er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman. 
    Indlæst af Dan Schlosser 2015. 
    Ver livro
  • Spejlets hemmelighed (uforkortet) - cover

    Spejlets hemmelighed (uforkortet)

    Lise Varnum

    • 0
    • 0
    • 0
    Hvordan ved du, hvad der er virkeligt? Hvordan ved du, om du kan stole på dig selv?
    Sofie har alt: en karriere på højeste niveau, en facade af succes - og en krop, der langsomt knækker under presset. Da hendes liv kollapser, søger hun hjælp på et alternativt center, hvor terapeuten Anna tilbyder mere end blot healing og meditation. Hun tilbyder indsigt. Men til hvilken pris?
    Under Annas vejledning begynder Sofie at grave i sin fortid. En dagbog dukker op. Stemmer. Billeder. Mønstre i kryptomarkedet, der ligner manipulation. Mærkelige hændelser begynder at antyde, at hendes fortid skjuler mere end stress - måske noget blodigt. Intet giver mening - eller også giver det pludselig alt for meget mening.
    Midt i det hele vækkes gamle følelser til live. Mænd fra fortiden krydser hendes vej, og Sofie må konfrontere både sit begær og sit behov for nærhed - men også sin frygt for at miste sig selv i andres magt. Kan man elske uden at give kontrollen fra sig? Og kan man finde sig selv, når man først har været splittet?
    Spejlets hemmelighed er en psykologisk thriller om kontrol, selvbedrag og mørke, der lurer lige under overfladen. En fortælling om længsel, tiltrækning og kampen for at finde kærlighed - både til sig selv og til en anden. Et spejl, der afslører mere, end vi tør se.
    Ver livro
  • Hånden - cover

    Hånden

    Henning Mankell

    • 0
    • 0
    • 0
    En efterårsdag i 2002 får Kurt Wallander endelig mulighed for at realisere en gammel drøm om at flytte fra Ystad ud på landet. Men drømmen forvandles snart til et mareridt. I husets have, ude ved solbærbuskene, snubler Wallander en dag over en hånd, der stikker op af jorden, og finder først et nedgravet lig, så yderligere et. Det viser sig, at de har ligget et halvt århundrede i jorden. Men hvem var de, og hvorfor har ingen meldt dem savnet?Wallander og hans kolleger må grave i fortiden for at finde svarene. Sporene fører til en tragedie, hvor det er svært at vide, hvem der var offer, og hvem der var gerningsmand.Hånden indeholder ekstramateriale i form af Mankells egne betragtninger om Wallander samt et lille opslagsværk om Wallander og romanseriens verden. Lydbogen er indlæst af Karsten Pharao.
    Ver livro
  • Uforudsete hændelser - cover

    Uforudsete hændelser

    Hanne Richardt Beck

    • 0
    • 0
    • 0
    En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og finder nogle små menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til tre danske kvinder, der på tidspunktet for drengens forsvinden holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far.   
    "Uforudsete hændelser" handler om venskaber, om forholdet mellem forældre og børn, om tab og skyld, kvindekroppen og menneskets korte, uberegnelige liv. 
     
    Ver livro
  • Blåt blod - Rosekrigene 3 - cover

    Blåt blod - Rosekrigene 3

    Conn Iggulden

    • 0
    • 0
    • 0
    3. bind i Conn Igguldens højdramatiske serie om de engelske Rosekrigene. Sidste bind forventes at udkomme på dansk i 2017. 
    Richard, hertug af York, er død; hans ambitioner ligger i ruiner, hans hoved er sat på en stage på Yorks bymur. Edward af March, den nye hertug af York, udråber sig selv til Englands retmæssige konge. Fløje og fraktioner dannes og flås fra hinanden som snefnug. Gennem blod og forræderi, ødelagte mænd og hævngerrige kvinder, skal broder møde broder, og konge stå over for konge på slagmarken.
    Ver livro
  • Den urolige mand - cover

    Den urolige mand

    Henning Mankell

    • 0
    • 0
    • 0
    Den urolige mand er den første Kurt Wallander-krimi siden "Inden frosten", som udkom i 2002. Den har været ventet med længsel af Mankells mange fans og udkommer stort set samtidig verden over.Kriminalkommissær Kurt Wallander har ladet sig pensionere, han er flyttet på landet uden for Ystad og har købt sig en hund. Hans datter Linda, som stadig er i politiet, har fået en kæreste og et lille barn, og i det hele taget ser det ud, som om en fredelig bedstefartilværelse venter Wallander. Indtil den dag, hvor Lindas svigerfar, en pensioneret officer i den svenske marine der spillede en nøglerolle under den Kolde Krig og Sveriges skærmydsler med sovjetiske spion-ubåde i skærgåden, forsvinder sporløst. Den sag kan Wallander naturligvis ikke holde sig fra, og han indleder sin egen lille efterforskning ved siden af den officielle.Manden er som sunket i jorden, og snart efter forsvinder hans kone også. Hun dukker imidlertid op igen, myrdet. På sig har hun papirer, der antyder lyssky politiske forbindelser, der peger østpå mod det tidligere Sovjetunionen og bagud i tiden mod den Kolde Krig. Var marineofficerens hustru i virkeligheden spion? Og hvad har hun og Sveriges koldkrigsbagrund med Lindas svigerfars forsvinden at gøre? Der viser sig at være langt til den fredelige pensionisttilværelse for Kurt Wallander.
    Ver livro