Weitere Bücher, die Sie mögen werden

• 

  Dronningens tale - Et essay om...

  Rikke Schubart

  • 0
  • 0
  • 0

  Rikke Schubarts bog giver et blændende indblik i hvordan stammen, og især forsøget på at skjule den kan have meget store personlige konsekvenser. Bogen giver også et indblik i, hvad det kan give af nye muligheder at begynde at arbejde med sin stammen. Bogen er et stærkt forsvar for retten til at stamme uden samfundets stigmatisering, og at retten til at stamme for nogle vejer tungere end at overvinde stammen. Rikkes vej gennem nedbrud og erkendelse tager os med ind til stammens inderste væsen, og hendes store research giver os logopæder ny viden.
  
  Vi kan varmt anbefale denne bog til alle, der måtte have den mindste interesse i kommunikationshandikap, og den måtte gerne blive obligatorisk læsning for logopæder.
  
  Lise Reitz og Inge Brink Hansen
  Logopæder på CSV, København

  Zum Buch

• 

  Manden der sendte Dronningen en...

  Henrik Monggaard Christensen

  • 0
  • 0
  • 0

  'Manden der sendte Dronningen en bog' handler om mennesket Henriks vej til eksistens - med et spændende men også turbulent liv i bagagen. 
  Vi følger Henrik som barn, ung og voksen. Vi følger piratjagt ved Afrikas Horn set fra forsædet af en Lynx helikopter. Nogle voldsomme begivenheder, som de fleste danskere nok har hørt om, og husker fra medierne.
  En bog om Henriks op- og nedture. Med ham som mennesket i bogen; 55 år, dansker, søofficer, veteran, PTSD diagnosticeret, ædru alkoholiker, menneske, ægtemand og far til fire samt to i bonus. En fortælling om et menneskes færd på 'livets bjerg' - som andre mennesker måske kan genkende en smule af sig selv i.
  Nu eksisterende som midaldrende menneske i en meningsfuld syntese i en filosofisk perception.
  Hvad var det, der gjorde, at han igen fandt lyset og vandt over mørket?
  Det er aldrig for sent at begynde med at eksistere.

  Zum Buch

• 

  Mine bedstemødre og deres uægte...

  Birgitte Hammer

  • 0
  • 0
  • 0

  Bogen er en skildring af to unge kvinder og deres såkaldt uægte børn, der fødes omkring udbruddet af Første verdenskrig.
  Min farmor og min mormor tilhørte videt forskellige miljøer med hver deres værdisæt i datiden Danmark, og det fik en afgørende indflydelse på deres børns muligheder i tilværelsen.
  Det ene barn, en lille dreng, blev sat i pleje og oplevede to plejefamilier, inden hans bedsteforældre tog ham til sig som deres egen, da han var tre år. At de var bedsteforældre og ikke hans forældre opdagede han først som trettenårig, da de døde.
  Det andet barn, en lille pige, blev opdraget som "familiens barn" og fik alle muligheder for et godt liv.
  
  Min mormor og min farmor tørnede sammen, da mine forældre blev forlovet i slutningen af 1930'erne – med højspændt drama til følge.
  Bogen er samtidig et tidsbillede på samfund, levevis og politik i de to kvinders levetid.

  Zum Buch

• 

  Swami Vivekananda - Prerak...

  Surendra Srivastava

  • 0
  • 0
  • 0

  Swami vivekanand karm karte rahane mein vishvaas karate the. isiliye ve svayan ek karmayogee the. unhonne keval upadesh dene bhar mein vishvaas nahin kiya balki unhen apane jeevan mein utaar kar apratim udaaharan diya. ek mahaan yogee hone ke saath-saath unhonne samaaj ke sabase kamajor varg ke logon ko apana eeshvar maana aur unakee seva ka pran liya. svaamee jee apane aadarshon, lakshyon aur vichaaron ke kaaran aaj ke samay mein bhee bahut praasangik hain. unhonne ek saamaajik manushy ko shaanti, samrddhi aur aanand kee praapti ke saadhan se parichit karaaya. vaastav mein ve vyattif aur raashtreey kee saamoohik chetana ko jaagrt karana chaahate the. unake sapanon ka bhaarat ek aisa bhaarat tha, jahaan maanav maatr ke svatantr hone ke saath hee sammaan, prem tatha ek doosare ke prati seva ka bhaav bhee samaahit ho. aaj ka har vah paathak apane aap ko bhaagyashaalee prateet karega jo vivekaanand jee ke in mahaan vichaaron se avagat hote hue apane jeevan ko sakaaraatmak roop dene mein saksham hoga.

  Zum Buch

• 

  Uden min datter - - syv års kamp...

  Anders Wendt Jensen

  • 0
  • 0
  • 0

  "Du kommer ikke til at se barnet. Du kan godt forsøge at kæmpe din kamp gennem myndighederne, men du bliver ikke en del af barnets liv. Mit barn skal ikke være et delebarn. Det skal vokse op i en harmonisk hverdag, hvor jeg har en kæreste, som barnet kommer til at vokse op med, og som det kommer til at kalde far".
  
  Sådan lyder beskeden til Anders Wendt Jensen fra den kvinde, der bryder kontakten med ham, da hun er midt i graviditeten med deres barn. Hun forhindrer ham effektivt i at få kontakt til sin datter og ikke mindst afskærer deres datter fra at se sin far. I dag er pigen syv år gammel, og han har aldrig set hende.
  
  Denne bog giver et rystende indblik i, hvordan den ene forælder effektivt kan fjerne den anden fra deres fælles barn. Historien blotlægger et ineffektivt og kvælende langsommeligt system, hvor samværschikane betaler sig, og hvor myndigheder kan sættes skakmat, hvis man målrettet undlader at følge reglerne. Sanktionsmuligheder er ikke ­eksisterende, og tilbage står en far, der ikke har nogen rets­sikkerhed. En far uden sin datter.

  Zum Buch

• 

  Fra sollyse strande...

  Vilhelm Bergsøe

  • 0
  • 0
  • 0

  Middelhavet er – og jeg tror ikke, at nogen vil modsige mig – et højst mærkeligt hav. Jeg støtter dette, ikke på geognostiske undersøgelser af dets bund, ikke på kemiske analyser af dets vande, – nej, jeg støtter det alene derpå, at Middelhavet har kunnet bære alle de tillægsord, som oldtidens og nutidens digtere har overlæsset det med, uden at tabe et øjeblik ved beskuelsen, uden at miste et gran af sin friskhed og farve, uden at der skjuler sig så meget som en skygge af en mistanke, der hvisker: Det er smukt! – Men du havde dog ventet det skønnere.Thi dette er det farlige ved enhver skildring, over hvilken der hviler et stænk af poesi, eller som blot er skrevet af en poetisk natur. Poesiens magiske lygte farver genstandenes overflade; deres konturer får disse bløde, ubestemte omrids, som bjergene antager i morgenens dæmring og i skumringens skiftende skær. Man opfatter gennem begejstringens syvfarvede prisme, man læser ved længslens og savnets magiske lampe – men kommer man så engang til det forjættede land, med fantasiens røde rejsebog i lommen, da gribes man tit af en smertelig vemod: Prismet er brudt, lanternens lys slukket, og man udbryder skuffet: "Ak, ikke andet." "

  Zum Buch