Det Nye Testamente i Bibelen
Bibelen
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente er den anden og afsluttende del af den kristne bibel, og den står i centrum for den kristne tro. Mens Det Gamle Testamente skildrer Guds pagt med Israel og lover en frelser, presenterer Det Nye Testamente selve frelseren, Jesus Kristus. Dets kerne er evangelierne, der fortæller om Jesu liv, hans lære, hans død på korset og hans opstandelse. Denne begivenhed betragtes som grundlaget for en ny pagt mellem Gud og menneskeheden.
Efter evangelierne følger Apostlenes Gerninger, som er en historisk beretning om den tidlige kirkes spirende udvikling og Helligåndens virke gennem apostle som Peter og især Paulus. Derefter kommer de såkaldte breve, hvoraf de fleste tilskrives apostlen Paulus. Disse breve er rettet til konkrete menigheder og adresserer teologiske spørgsmål, etiske udfordringer og praktisk menighedsliv. Brevene fra andre apostle, som Peter, Johannes og Jakob, uddyber temaer som tro, kærlighed, håb og udholdenhed i modgang.
Det Nye Testamente afsluttes med Åbenbaringens Bog, en sværtydet apokalyptisk skrift fuld af symbolik. Den skildrer en profetisk vision om den endelige sejr over ondskaben og ankomsten af en ny himmel og en ny jord, hvor Gud skal bo midt iblandt sit folk.
Sproget i Det Nye Testamente er overvejende folkeligt og narrativt, skrevet på almindelig græsk (koine), som var tidens fællessprog. Teksterne blev forfattet i løbet af det første århundrede e.Kr. og har gennem århundreder haft en enorm indflydelse på den vestlige kultur, litteratur, kunst og moral. For troende er det ikke blot en historisk tekst, men et levende ord, der former deres tro og handling. Det Nye Testamentes centrale budskab om Guds kærlighed, tilgivelse ved nåde gennem tro, og håbet om et evigt liv, har gjort det til en åndelig grundpille for millioner gennem historien og ind i vores tid.
Mostra libro
